Et af Lu Xuns foretrukne temaer: den kinesiske civilisations selvtilstrækkelighed. I 1925, da han var en anerkendt forfatter og essayist men ikke skyggen af den legende han skulle blive efter sin død, rettede Lu Xun blikket mod et af sit lands vægtigste kulturelle symboler – Den Kinesiske Mur:
Den mægtige Kinesiske Mur!
Et ingeniørarbejde som er aftegnet på landkortet og formodentlig kendt af enhver på jorden med blot et minimum af dannelse.
Men i sidste ende formåede den kun at slide et utal af arbejdere til døde – den magtede aldrig at holde barbarerne ude. Selvom den i dag står som et levn fra fortiden, er der ingen udsigt til at den vil falde helt sammen, for man vil sikkert stadig holde den ved lige.
Jeg føler mig konstant omringet af Den Kinesiske Mur. Den er lagt med fordums byggesten og renoveret med nye, og sammen danner de det fæstningsværk som spærrer os inde.
Hvornår stopper vi med at lægge flere nye sten på?
Denne mægtige og forbandede Kinesiske Mur!
Oversættelse / Peter Damgaard