Lu Xun, Opråb

Forestil dig et ubrydeligt jernkammer uden den mindste åbning, og hvori adskillige mennesker ligger og sover. Inden for kort tid vil de alle dø af iltmangel, men de vil møde døden i søvne og derfor undgå at lide. Hæver man nu i stedet hæve stemmen, vækker et par af de lettere sovende og på den måde stiller dem ansigt til ansigt med deres nært forestående og uundgåelige endeligt, vil det så i virkeligheden være i deres interesse?

Forfatterens forord, 1922

Lu Xuns (1881-1936) eftermæle defineres i høj grad af de roser som formand Mao lagde ved hans grav. I formandens optik var Lu Xun ikke bare Kinas største forfatter, men tillige en forgangsmand i landets åndelige vækkelse og et talerør for fremtidige generationer: ”Hvis Konfucius var det feudale samfunds orakel, er Lu Xun det moderne Kinas orakel,” deklarerede han på årsdagen for hans død. Ville man realisere den proletariske revolution var det nødvendigt at følge Lu Xuns eksempel og råbe de sovende masser til dåd.

Forfatteren selv indikerede imidlertid aldrig noget partipolitisk eller ideologisk ståsted. I forfatterskabet sporer man hurtigt grundpillerne til den kritiske socialrealisme der skulle præge kinesisk litteratur de kommende årtier, men Lu Xuns ”opråb” var tvetydigt og ledsaget af et mørke der konsekvent tvang læserens blik indad, snarere end frem mod noget socialistisk Utopia. Det afgørende lå i selve dilemmaet, hvilket Mao behændigt valgte at overse: uanset om man hævede stemmen eller ej var de sovende dømt på forhånd.

Formanden bortforklarede mørket som et levn fra det gamle samfund, men det er netop her at værkerne lever videre og lader sig oversætte til en fjern tid og kontekst. Lu Xuns historier blotlægger det psykologiske opbrud i det tidlige tyvende århundredes Kina, set på en baggrund af Qingdynastiets fald, Republikkens fødsel, udenlandske aggressioner og interne stridigheder. Perspektivet er unikt i tid og rum, men mørket taler på tværs af kulturer.

I Danmark har Lu Xun hidtil været omgivet af en helt anden slags mørke – det mørke der hersker som konsekvens af manglende oplysning. Når han i enkelte glimt har vist sig, har det været for at tjene andre interesser – som frem til midten af 1970erne primært involverede venstrefløjens fascination af Mao og den kinesiske revolution. Denne fascination affødte sporadiske oversættelser af et par af Opråbs noveller, en enkelt af hvilke udkom separat på Hasselbalch i 1953: Ah Q’s virkelige historie, oversat af Paul Brams og Anders Tycho.

I 1999 publicerede Odense Universitetsforlag en kort samling med udgangspunkt i samme novelle: Kinesiske historier: ”Den rigtige historie om Ah Q” og andre fortællinger, oversat af Xiang Qun Weng og Svend Erik Sørensen. Udgivelsen tjente som en form for markering af de strategiske interesser mellem Odense og Shaoxing – Lu Xuns fødeby – og søgte at fremmane et åndeligt fællesskab mellem Lu Xun og H. C. Andersen.

Tidligere forsøg har dermed haft karakter af trojanske heste, hvor Lu Xuns historier er blevet anvendt som fartøjer for mere højtravende formål. Forlaget Sand & Jern har imidlertid ingen fordækte motiver og præsenterer for første gang samlingen usødet og uforkortet på dansk – helt uden ideologisk eksistensberettigelse. Opråb kan stå på egne ben.

 


Opråb bogforside

Lu Xun blev født Zhou Zhangshou (senere Zhou Shuren) i den østkinesiske by Shaoxing. Familien tilhørte det traditionelle borgerskab og var således i stand til i 1902 at sende sønnen til Japan for at studere, hvor han hurtigt skiftede medicinstudiet ud med litteratur og trådte sine første skridt som oversætter og skribent. Da han syv år senere vendte tilbage til Kina forelæste han på en række universiteter og arbejde bl.a. for kulturministeriet i Beijing (1912-1926). Han var en fremtrædende figur i Bevægelsen for Ny Kultur, som siden århundredeskiftet havde kæmpet for udbredelsen af videnskab og demokrati i Kina og i 1919 gav vind til Fjerde maj-demonstrationerne.

I 1930 blev han udpeget som formand for den nystiftede Alliance af Venstrefløjsforfattere, der havde til formål at fremme Kommunistpartiets tolkning af Marxisme. Skønt formand Mao efter hans død lovpriste ham som ”Det moderne Kinas orakel,” blev Lu Xun aldrig selv medlem af Kommunistpartiet. Han døde af tuberkulose i 1936.

 

 


Oversættelse: Peter Damgaard
Udgivet 28.5.2018
1. udgave / 220 s.
ISBN: 978-87-970474-6-0
Bogen kan købes hos Arnold Busck Webshop og Academic books.